
Skrevet 02.04.2023
Der er mange traditioner i forbindelser med Avis-maraton. En af dem er, at tilmeldingen får et ekstra boost i forbindelse med en ekstra omgang. Men den bliver en anelse kortere i år, da vi jo begynder en måned senere.
Derfor vil det frem til og med 2. påskedag være muligt at melde sig som medlem i Avis-maraton. Vi er allerede på 218 deltagere, hvilket bestyrelsen er rigtig godt tilfredse med i et år med en del forandringer mere beskeden markedsføring.
Husk at vi onsdag den 5. april har første officielle træningsdag. Vi glæder os meget til at se både nye og gamle deltagere til de første tre kilometer med afgang fra Rådhushallen i Holstebro.
Mandag den 3. april sender vi velkomstbrev pr. mail ud til alle deltagere. Her vil du også modtage træningsprogrammet og tilbud på løbetøj og sko. I den sammenhæng er det hver at nævne onsdag den 19. april, hvor du før og efter træning kan få del i de gode tilbud fra Sport 24 i Holstebro. De holder ekstra åbent den dag.
Vi arbejder også på en temalørdag i starten af juni, hvor vi vil sætte fokus på ernæring i forbindelse med løb og motion. Vi skal også høre og have mulighed for at deltage i intervalløb den dag. Datoen bliver meldt ud så snart, arrangementet er klart.
Der vil i løbet af sæsonen også komme et par sociale arrangementer, hvor fællesskabet er i fokus.
Vi ses på onsdag klokken 18.30