Vi er stadig meget sociale

Denne hjemmeside spiller en central rolle i Avis-maraton 2017, men vi har også pudset vores sociale profil af. Følg os.

Skrevet 15.02.2017

Hvis du vil holde dig ajour med, hvad der sker i Avis-maraton-projektet 2017, så er du havnet det helt rigtige sted. Som tidligere fortalt kommer vores hjemmeside til at spille en central rolle i år. Sidste år var det især Facebook, der blev begravet i billeder og fortællinger, men de fleste billeder og mange gode historier rykker over på denne web i år.

Det betyder dog ikke, at vi ikke er synlige på de sociale medier. Så langt fra. Ja, faktisk tværtimod.

Vi vil stadig være til stede på Facebook, hvor vi har mulighed for at være interaktive sammen med vores mange brugere. Desuden vil vi benytte live-video i større stil her i 2017.

Men andre sociale medier er også pudset af - og et enkelt nyt er kommet til. Derfor kan du igen opleve, at der bliver slået historier - og ikke mindst billeder - op på vores Instagram-profil, der lyder navnet "avis-maraton". I øjeblikket har vores Instagram-profil 63 følgere, så der er basis for flere følgere.

Snapchat er det nye - eller i hvert fald nyere - og så er det et socialt medie for de unge og dem, der gerne vil følge de unge. Vi føler os unge, så naturligvis er vi også kommet på Snapchat. Følg os der, hvis du vil have de skæve, skøre og måske uskarpe (med vilje) fotos. Avis-maraton på Snapchat hedder - surprise - Avis-maraton, og ellers kan du bare scanne det billede, der er med denne artikel.

Vi kan ikke love, at vi vil være lige så aktive på Twitter, som USAs nye præsident er, men vores Twitter-konto lever... At der ikke er mange, der følger os på Twitter, er måske ikke så sært, eftersom vi ikke ha været aktive på det medie, men også der prøver vi - forsigtigt - at finde vores plads her i 2017. Vi kan dog ikke love, at vi bliver super-kvidrende. Hvis du vil opleve os muntert, socialt fløjtende, er det med sikkehed på snappen, på Facebook og på Instagram, det sker.

Og først som sidst: Her på webben. Og ikke mindst i virkeligheden.