Velkommen til 2018

Tilmeldingen til 2018-sæsonen er i gang. Vi glæder os til en ny sæson med masser af løb og hyggeligt samvær

Skrevet 01.01.2018

Det er med stor fornøjelse, at vi kan byde velkommen til en ny sæson med Dagbadets Avis-maraton.

Det er nu, at det er tid til at melde sig til Vestjyllands største løbefællesskab. 

Det hele bliver skudt i gang med et stort informationsmøde den 7. februar klokken 18.30 på Holstebro Gymnasium. Her vil vi orientere og give gode råd om den komemnde sæson. Her kan du også hente det store informationsbrev. Hvis du ikke kan være der den aften, kan du få en ven eller nabo til at tage det med hjem. Ellers sørger vi for, at det bliver bragt ud.

Den første fællestræning er onsdag den 21. februar klokken 18.30 med start fra området foran storskærmen ved Musikteatret i Holstebro. Her vil 35 frivillige trænere og fartholdere klar til at hjælpe dig frem mod dine mål. Her er tempogrupper for nybegyndere og erfarne løbere.

Det er bestemt ikke et krav, at det hele skal ende med at løbe maraton. Det er mindst lige så godt at have et mål om at komme i bedre form, løbe ti kilometer eller den populære halvmaraton.

I år går vores udelandstur til Bruxelles. Vi var der i 2011, og det er en skøn og meget spændende by at besøge og løbe i.

Det koster 400 kroner at deltage i projektet. For det beløb får du.

- En moderne løbe t-shirt fra New Balance til en værdi af 300 kroner.

- Forfriskninger efter alle fællestræninger.

- Skræddetsyet rejsetilbud til Bruxelles, der er målet for vores udlandstur til efteråret.

- Favorable tilbud på løbesko og løbetøj fra New Balance. Samarbejdspartner er Intersport i Struer.

- Vinløb kort før sommer.

- Flere konkurrencer i løbet af sæsonen.

- Juli, august og september er der også træning om søndagen, hvor der er fokus på de lange løb.

- Udflugt til Vesterhavet.

Vi byder velkommen til nye og gamle deltagere. Du kan følge os her på hjemmesiden og på vores facebook-side.