Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmelding til Jubilæumsløb er åben!

Alle kan tilmelde sig, også selvom man ikke deltaget i Avis-Maraton hverken i år eller tidligere. Derfor tag din løbeven, naboen, kollegaen med til løb i Holstebro sammen med en masse andre glade løbere

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 917

Søndagstræningen bliver fleksibel PDF Udskriv Email
Onsdag, 22. februar 2006 12:59
Selv om sæsonens søndagstræning primært henvender sig til dem, der har sigte mod maraton i Stockholm, vil vi lægge ruterne, så det også bliver attraktivt at deltage for det store flertal, som går efter at løbe kortere distancer.

Derfor kan du roligt plotte søndagstræningen ind i kalenderen fra og med den 5. marts klokken 10.00 (og ikke klokken 11.00 som skrevet på den aktivitetskalender, der er sendt ud).

Søndag den 5. og søndag den 12. marts løber vi den syvkilometer-tur, som vi også skal ud på til onsdagstræningen, to gange. Så folk, der ikke vil eller kan løbe 14-15 kilometer, kan løbe den halve distance - og vupti er der en rigtig god grund til også at komme til fællestræning om søndagen.

Selv om vi ikke skal ud at løbe flere runder af den samme rute de følgende søndage, vil vi alligevel komme med forslag til, hvordan en given rute kan kortes af og hvor lang den så bliver. På den måde håber vi, at søndagstræningen bliver et tilløbsstykke - også for andre end dem, der er fokuseret på Stockholm Marathon.

Inden længe vil vi her på siden lægge kort med vores træningsture - både onsdage og søndage.