|
Så er tilmeldingen til Avis-maraton 2012 åben
Ved midnat natten til mandag åbnede tilmeldingen til den 10. sæson i Avis-maraton.
Der venter masser af motion og fælles oplevelser, hvis du tilmelder dig løbeprojektet, hvor 45 frivillige trænere sørger for, at der er et tempo til alle. Uanset om du er nybegynder eller erfaren motionist.
Fællesskabet er styrken. I 2011 var der 900 deltagere i projektet.
Det koster stadig kun 350 kroner at deltage. Til den pris får du en lækker sort t-shirt fra New Balance, som du bestiller i forbindelse med din tilmelding. I løbet af sæsonen vil der også være en række andre arrangementer, som du godt kan begynde at glæde dig til.
Den 11. april har vi igen fornøjelsen af at have foredrag med Chris MacDonald.
Sidste frist for tilmelding er den 1. februar. Derefter vil du modtage et informationsbrev med træningsplan, aktiviteter og tilbud på sko., tøj og rejse til Berlin Marathon i september.
|