Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmelding til Jubilæumsløb er åben!

Alle kan tilmelde sig, også selvom man ikke deltaget i Avis-Maraton hverken i år eller tidligere. Derfor tag din løbeven, naboen, kollegaen med til løb i Holstebro sammen med en masse andre glade løbere

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 917

Brav kamp i Bruxelles PDF Udskriv Email
Mandag, 03. oktober 2011 05:40

Intet nyt er godt nyt, så når I ikke har hørt så meget til os Bruxelles-løbere her på siden, er det fordi, det er gået forrygende. Som sædvanligt. Avis-maraton-løbere er nemme og hyggelige at være i selskab med, og det er også nogle seje størrelser.

Bruxelles Marathon - med halvmaraton - er en manddomsprøve for både kvinder, mænd og (halv)maratonløbere. Varmen var massiv, men det var bakkerne faktisk også, så arrangørerne har ret, når de skriver, at det er en barsk omgang.

Der blev ikke slået nogle personlige rekorder, men Svend Damsgaard kom dog i top 40 på maraton med sin tid på 2.56. Men - som sædvanlig - er alle vindere, og uanset om man løb på 3.09 eller 5.09 kan man være stolt af sin præstation. Det samme gælder naturligvis halvmaraton-løberne, hvoraf der jo også var mange debutanter blandt Avis-maraton-flokken.

Der var nogle, der virkelig måtte kæmpe sig i mål. En måtte have krykker efterfølgende (heldigt vi lige har sådan nogle med...) og en måtte forbi samaritterne, men heldigvis intet alvorligt. En maratonløber udgik med en skade i knæet efter 30 kilometer, hvor det ellers bare kørte for en af vores hurtige deltagere. Det er - desværre - hvad der kan ske uanset tid og sted. Efter maratonløbet i går var der naturligvis fest på hotellet og efterfølgende samling på den lokale cafe, hvor man kunne sidde ude til sent.

Nu venter turen hjem, hvor underholdningen er sikret ved de gakkede gangarter.

Du kan læse mere fra turen - og se video og masser af pressefotograf Morten Strickers fotos - på Dagbladets netavis www.dagbladet-holstebro-struer.dk.