|
Vi glæder os til udfordringen i Skive søndag formiddag
Så er vi ved sæsonens andet store mål. Skive løbet, hvor Avis-maraton har mange løbere med på halvmaratondistancen.
Først og fremmest held og lykke til alle.
Når du har passet din træning, kan du se frem til en stor oplevelse. Ikke mindst hvis det er din første halvmaraton.
Husk at drikke godt med vand inden løbet. Det kan godt blive omkring 20 grader og fugtigt på den lettere kuperede rute.
Sørg for at løbe i noget tøj, som du føler dig godt tilpas i.
Tænk positivt. Skær turen op i små dele, så virker det langt mere overskueligt.
Beløn dig selv med et godt stykke chokolade eller andet der falder i din samg, når løbet er slut. Du kan med stor fornøjelse tænke på det dejlige marcipanbrød eller andet i sprtstasken, når du kæmper dig frem mellem 18 og 19 kilometer.
Husk at være udhvillet og nyd turen.
Vi ses i morgen i Skive. Det er muligt at tilmelde sig på selve dagen, så grib chancen. Vi har også ekstra pladser i bussen, der går fra Dagbladet klokken 8.15.
Det vil være et ekstra plus, hvis du har overskud til at bage en kage, så vi kan etablere det store kagebord, når vi er kommet i mål og skal fejre triumfen.
Vi ses til en herlig søndag i Skive.
|