|
Adskellige Avis-Maraton løbere har lørdag formiddag fået en ordentlig én på opleveren, ved at deltage i Viley X Adventure løb på 7,5 og 15 km distancen.
I rigtig september vejr med regn og rusk blev der lagt godt fra land, uden at kende ruten og forhindringerne på forhånd. De første km. blev tilbagelagt på gode stier langs med åen som blev krydset over træbroen neden for Vængerne og videre op i Nibsbjerg plantage hvor vi så småt blev klar over hvad Adventure løb gik ud på. Ad små snørklede og fedtede stier gik op og ned af bakke i terænget bag det gamle Mørtelværk. Men det skulle snart blive værre. 15 km. turen krydsede Ringvejen og kom over i Vestre plantage, hvor der vi hurtigt kom ud på stier og steder hvor vi absolut aldrig havde løbet i Avis-Maraton regi ”endnu” Det gik ud og ind mellem træerne, over stok og sten. Muddergrøfter så dybe og brede at vi ikke bare kunne springe over, men måtte ned igennem og op igen ”én enkelt skulle selvfølgelig helt ned på maven og ligge” Et bredt bælte af det værste ælte, hvor vi bare sank i til haserne skulle vi igennem. Endelig kom vi ud til Ringvejen og fik fast grund under fødderne. "Samme rute som 7,5 km løberne". Med kun 3 km tilbage kunne det da ikke gå helt galt. Nok skulle vi igennem flere store vandpytter ”læs søer” men skoene var jo godt levrede, så helt rart at få dem skyllet rene. Som om det ikke var nok, skulle resten af kroppen også lige have en gang vand. Vegen å blev krydset neden for Kildevej, altså bare ud i åen, i vand til navlen, måske højere for nogen? Nå nu er vi snart hjemme, lige en smut ind i gennem Museumsparken så skal vi vel op på stien igen. Men nej hvorfor er det lige det er et ekstrem løb. Vi skulle igen ned i Vegen å, i vand til brystet, under Østerbrogade og op igen. Hen til Kvickly hvor nogle store halmballer var stablet op. Vi må op over, videre af stierne og heldigvis op på broen over storåen . Herligt, nu skal vi bare lige hen og over den nye flotte bro ved Musikteatret. Men nej nej, ekstrem løbere tager ikke den lette vej, - nej vel. Ned i åen endnu engang og heldigvis var der spændt et tov ud vi kunne klamre os til, for her var vi virkelig ude på dybt vand. Om så tå neglende var aldrig så lange kunne vi ikke bunde her. ENDELIG MÅL. Ja vi er nok ikke for kloge, for vi er alle enige om at vi har haft en fantastisk tur!! Mon ikke vi er at finde på startlisten igen næste år? 
|