Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmelding til Jubilæumsløb er åben!

Alle kan tilmelde sig, også selvom man ikke deltaget i Avis-Maraton hverken i år eller tidligere. Derfor tag din løbeven, naboen, kollegaen med til løb i Holstebro sammen med en masse andre glade løbere

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 917

Dronningen var glad PDF Udskriv Email
Søndag, 31. maj 2009 22:01
Avis-maratons turister har været over det hele i Stockholm i dag. Ret imponerende i betragtning af, at ikke alle er lige godt gående. Heldigvis er der både vand og både i Stockholm, så transporten var sikret.

Mange deltagere gjorde et havnerundfarts-stop i Gröna Lund, som er et tivoli på Djurgården. Endnu har skribenten her ikke set en karrussel med så bedårende skøn udsigt. Altså over hav og by...kunne ikke drømme om at kravle op i den, men prøvede da radiobiler, hurlumhej-huset og en tredje aktivitet, som ikke kan røbes her, da det bliver et indslag under afslutningsfesten... Mere følger.

I Gröna Lund mødte Avis-maraton-folkene også Dronning Silvia. Dog ikke i radiobilerne, men foran scenen, hvor hun lyttede til musik. Hun er protektor for organisationen Childhood, som havde sin årlige underholdningsdag og samlede penge ind. Silvia var glad og strålende, og hun takkede en masse forskellige mennesker, da den sidste strofe var sunget. Hun nævnte ikke Avis-maraton, men vi regner med, det var en ren forglemmelse.

Nu venter den sidste aften på Hotel Scandic, inden der er afgang mandag morgen klokken 8. Senere søndag aften kan du se nyeste video fra Stockholm på www.dagbladetholstebro.dk - vi kan godt afsløre, at den handler om gakkede gangarter. Der bliver også arbejdet på et billedgalleri med udenlandske løbere. De lokale løbere kommer naturligvis også på nettet på et tidspunkt, men alt materialet er først online tirsdag, og det er også på det tidspunkt, du kan læse om de lokale deltagere i Dagbladet.

Stockholm har vist sig fra sin bedste - og varmeste - side. Tak for denne gang.