|
Det er et udmærket hotel, Avis-maraton bor på her uden for Amsterdam, men baren er ikke drevet ud fra forretningsmæssig sans.
Efter den udmærkede festmiddag søndag aften med indlagt underholdning leveret af 6,5 minutters-gruppen, gik folket i baren. Der var blot en bartender, som ganske vidst var rigtig rap, men løberne var også rigtig tørsige, så der opstod ventetid, indtil bartenderens lærling fik lov til andet end at slæbe snavsede glas. Så vidt så godt. Desværre lukkede baren ved midnatstid, hvor der - meget overraskende - stadig var mange friske løbere til stede. Dermed kan vi nedskyde myten om, at løbere altid går i seng ved 22-tiden på sådan en maraton-dag. Det har været en god løbedag med perfekt vejr og mange seje præstationer. Som I kan læse andetsteds har vi haft et væld af debutanter, der har klaret sig med bravour gennem maraton - hvad sagde vi? Billeder kan sige mere end 1000 ord, så glæd dig til at se nogle af folkene i Dagbladet mandag. I tirsdagens løb kommer endnu flere fotos på Dagbladets netavis, og på onsdag kan du være så heldig at møde nogle af løberne til den fællestræning, der bare ikke vil standse. I tirsdagens løb vil der også komme nogle amatør-fotos fra turen på hjemmesiden her, og hvis du har nogle fotos, der skal uploades, så mail dem til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. Amsterdam Marathon er færdigt, men snakken går om Stockholm Marathon. Vi begynder rejsen mod nordøst om få timer.
|