Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmelding til Jubilæumsløb er åben!

Alle kan tilmelde sig, også selvom man ikke deltaget i Avis-Maraton hverken i år eller tidligere. Derfor tag din løbeven, naboen, kollegaen med til løb i Holstebro sammen med en masse andre glade løbere

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 917

Så er vi snart klar til løbet PDF Udskriv Email
Lørdag, 18. oktober 2008 20:34
Vi har spist, vi har drukket, og vi har vandret rundt i Amsterdam - og sejlet, naturligvis. Så nu er vi klar til hel- og halvmaraton søndag.

Humøret er - som sædvanlig på Avis-maraton-turene - høj her i Amsterdam, hvor vi ankom for knap et døgn siden (20.30 cirka fredag). I dag, lørdag, var vi til morgenmadsløb rundt om det olympiske rostadion, og stemningen var ikke helt så høj som til det legendariske Frühstücklauf i Berlin. Men vi har kun os selv at takke for det, da Avis-maraton løseligt anslået talte i hvert fald 80 procent af feltet. Så vi havde den knap fem kilometer lange rundtur næsten for os selv.

Naturligvis sørgede vi for at lave bølger, når vandet på søen nu var roligt.

Morgenmaden var også i en anden kategori end tyskernes, men vejret var dejligt. Solen skinnede, og det efterfølgende brusebad var iskoldt. På den anden side - for at se positivt på tingene - var der ingen, der blev hængende, så de kom for sent til bussen.

Eftermiddagen er brugt på egne hænder og fødder i Amsterdam, som har 100 kilometer kanal, så selv om en del af deltagerne var på rundfart, blev ikke hele strækningen undersøgt. Der er i øvrigt 1000 broer - store som små - over disse kanaler i Amsterdam, og nogle af dem skal vi løbe over søndag. De vil nok vokse undervejs...

Vi fandt også ud af, at de typiske Amsterdam-huse har en krog eller et øje øverst oppe, så man kan hejse møbler ind og ud, når der skal flyttes eller anskaffes nyt. Døre og trapper er så smalle i disse huse, at møbler ikke kan transporteres den vej. En del af husene er også meget, meget smalle (og skæve) men de er flotte.

Der var tivoli i byen, men så vidt vides skulle ingen Avis-maraton-løbere op i centrifugal-arm, der snurrede folk rundt og rundt og rundt. Den var 55 meter høj, man ville trække 4,3 G, og man burde eksempelvis ikke hoppe ombord, hvis man havde hang til højdeskræk eller til at tisse i bukserne. Så det lod vi være med.

Vi har duftet til hash-tåger fra de mange coffee-shops, men er dog gået lige hjem efter et rigtig godt pasta-party, hvor der var alt det pasta og salat, men kunne spise. Enkelte er ikke gået lige hjem til hotellet. De er taget til fodbold, hvor Ajax og Groningen (staves sådan cirka sådan) mødes i Æresdivisionen.

Søndag 10.30 begynder maratonløbet, og 14.00 er det halvmaraton. Vi har med andre ord god tid til at beslutte påklædning og montere chip.

En stor hilsen til løberne i Danmark fra de udsendte i Holland.