Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmelding til Jubilæumsløb er åben!

Alle kan tilmelde sig, også selvom man ikke deltaget i Avis-Maraton hverken i år eller tidligere. Derfor tag din løbeven, naboen, kollegaen med til løb i Holstebro sammen med en masse andre glade løbere

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 917

Tog til Aulum - løber hjem PDF Udskriv Email
Torsdag, 26. juni 2008 11:15
Rutechef Leif Andersen er togfører ved DSB, når han ikke passer tjansen hos Avis-maraton. Derfor har Leif tilbudt en gentagelse af en 2007-tur, da vi tog toget til Struer og løb retur til Holstebro. I år skal vi dog se lidt andre veje.

Vi tager nemlig toget til Aulum - Leif sørger for frirejse til os - og så løber vi de cirka 21 kilometer hjem. Turen er fastsat til søndag den 7. september, hvor der i forvejen er programsat halvmaraton som optakt til vores Amsterdam-tur.

Leif har researchet en tur fra Aulum mod Tvis, hvor vi kommer ad småveje, du sikkert aldrig ville støde på, og han har sågar indhentet tilladelse fra lodsejere til, at vi må løbe på de små veje. Turen går blandt andet gennem en fire-længet gård (formentlig gennem gårdspladsen og ikke stuen) men vi garanterer, at turen bortset fra disse finesser er jævn og med acceptabelt underlag.

Vi tager toget klokken 10.05 fra Holstebro og er så klar til at løbe cirka 10.20. Meget mere om turen senere. Hvis du allerede nu vil smugkigge på ruten - eller måske smugløbe den en dag, du har tid og overskud til det - så se den her:

http://routeplanner.iform.dk/composite-9.htm?RouteId=7AE912D3-52B8-4D74-A174-035E8BF53DB6