|
Flere detaljer om sygehusløbet |
|
|
|
|
Mandag, 05. maj 2008 20:58 |
|
Så vidt vides bliver det første sygehusløb nogensinde løbet mellem Holstebro og Herning lørdag den 24. maj. Alle er velkomne til at løbe den distance, de vil. Du kan se ruten her - og ja, den er meget lang, men du er velkommen til at løbe en del af turen. http://routeplanner.iform.dk/composite-9.htm?RouteId=3FCDA6FA-FE3D-4C55-B4AE-521CF7EE528A
Som nævnt andet sted her på siden, skal løbet være den folkelige manifestation af, at placeringen af et vestjysk storsygehus ikke behøver at udløse krigslignende forhold mellem de to byer. Et fredeligt løb på tværs af kommunegrænsen kan godt lade sig gøre. Tempoet bliver 6 minutter pr. kilometer. Hvis du ikke kan løbe så hurtigt, er du naturligvis velkommen alligevel. Find sammen med nogle og løb på ruten. Turen går fra rådhus til rådhus, og vi passerer begge eksisterende sygehuse, og vi kommer tæt på mulige placeringer i både Holstebro, Tvis, Aulum, Sinding og Tjørring. Vi laver rasteplads og tager mod nye løbere tre steder undervejs. Første etape er fra Holstebro til Tvis - 10 kilometer. Dernæst 11 kilometer Tvis-Aulum, så 11 kilometer Aulum-Sindinggård og til sidst 15 km. fra Sindinggård til Herning C. Prisen for at deltage er yderst beskeden. Mon ikke det kan klares for en tyver. Hvis du har lyst til at hjælpe os ved dette arrangement ved at køre en følgevogn, er du meget velkommen til at kontakte
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller 51163814. Tilmelding skal ske til denne adresse senest den 20. maj.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 08. maj 2008 14:06 |