|
Der er doemt gakkede gangarter i Boston tirsdag oven paa en rigtig god, men haard oplevelse ved maratonloebet mandag.
Hvis nogle en dag lokker dig til at loebe i Boston med begrundelsen, at det er en flad rute, saa tro dem ikke. Og en ting er nonchelant at studere hoejdekurverne over loebet forud for begivenheden - noget ganske andet er at skulle op og ned og op og ned massevis af gange. Det skulle Avis-maratons udsendte mandag, da den 112. udgave af Boston Marathon blev loebet i hoej sol. Tirsdagens maerkvaerdige kroeblingegang bliver ikke mindre sjov af de milde forbraendinger paa ben og arme, det ogsaa blev til. Det korte af det lange (og de lange bakker...) er, at Boston kan anbefales. Denne skribent har ikke foer oplevet en publikums-opbakning som den, publikum langs turen fra Hopkinton til Boston udsatte os for. Turen gaar jo fra punkt A til B, og der gik 25 kilometer inden vi drejede foerste gang. Der var naesten publikum langs hele ruten, og amerikanerne forstaar at heppe igennem. Hvis vi havde haft en Danmark-troeje paa eller skrevet Lars eller Henrik paa vore overarme, var vi blevet overfaldet... tror vi. Nu noejedes Lars med at overfalde en del af de college-piger, som bad om at blive kysset af dem, der kom forbi. 500 meter med kysse-ivrige piger... Der kan Berlin og Holstebro Bymarathon laere noget. Og som folk raaber herovre - og siger i dag, naar vi vralter rundt med medaljen om halsen: Gooooooooooooood job! Og de har jo egentlig ret. I kommer til at hoere meget mere om dette great race, naar vi kommer hjem. Lige nu vil vi ud og kigge paa flere...biler. Henrik og Lars har en loebende diskussion om, hvorvidt deres biler er for store eller passende. Henrik er ved at overgive sig til Lars kritiske indstilling. Ha en god faellestraening onsdag... og til Paul Erik Fabricius. Tak for opbakningen ved 25 miles... Goooood job.
|
