|
Vi nærmer os afrejsedagen til Bruxelles, men inden da skal vi ud på en sidste træningstur. Turen er en 5,5 km bytur og går ad: Lægårdvej. Østervang, Anlæget, Enghavevej, Nørregade, Endeløs, over broen, venstre ad stien, Sveavej, venstre ad Ørredstien, Granbakken, Viborgvej, Ringvejen, hjem til Avisen. Se turen her.
Så nåede DHL stafetten frem til Holstebro med energidrikken som serveres til Bruxelles maraton. Brian W Andersen blander en dunk med drikken, så det bliver muligt med en smagsprøve inden de lange løb.
Har du fulgt træningsplanen i løbet af sæsonen, skulle du nu gerne være klar til ½ eller hel Maraton på søndag. Der har været en del snak om bakkerne i det ellers så flade Belgien. Men har du været med på turene over Nørrebjerg, i Vestre Plantage, Nr. Felding turen, Aulum- Holstebro eller hvor vi nu har været i løbet af sæsonen, skulle du gerne være godt forberedt til et par stigninger i Bruxelles.
Vi glæder os til at se rigtig mange til onsdagens træning, ellers ses vi på P. pladsen fredag morgen. Busserne afgår kl. 6.30, - kom i god tid.
P.S. Husk løbeskoene. 
Sæsonen slutter af med 5 x onsdagstræning på 9 – 10 km, så det er muligt at holde formen ved lige til Vestjysk ½ maraton.
God tur.
|