|
38-årige Claes Fischer er i denne sæson for første gang med i Avis-maraton. Han skal løbe med til halvmaratonløbet i Skive, og i Berlin debuterer han som maratonløber.
Claes begyndte at løbe i forbindelse med et rygestop for ca. 8 år siden. I begyndelsen var det ikke en særlig struktureret træning, men blot et par gange om ugen. Før han tilmeldte sig Avis-maraton, var den længste distance, han havde løbet, 11 km.
I vinteren 2009/2010 begyndte Claes at målrette sin løbetræning endnu mere, da han ville træne sig op til at kunne løbe Søen rundt. Træningsdistancerne varierede mellem 3-5 km. I januar blev han via arbejdskolleger lokket til at deltage i Avis-maraton-projektet. Det, der tiltalte Claes, var især, at han gennem projektets træningsprogram kunne strukturere sin træning endnu bedre.
Claes Fischer er ganske tilfreds med sin vej frem mod halv- og helmaraton. Han har haft en enkelt overbelastningsskade, men er nu tilbage på sporet og følger trofast sin trænings-plan. Han sætter stor pris på, at det er muligt at få løbet et par halvmaraton før Berlin Marathon: ”Jeg skal have et par halvmaraton i benene før Berlin, og et af dem skal helst være et officielt løb”, siger Claes Fischer. Dette ønske bliver indfriet i Skive Løbet den 12. september.
Til september går turen til Berlin. Claes skal med på eks-pressturen. For Claes Fischer drejer det sig først og fremmest om at gennemføre, men det gør naturligvis ikke noget, at der samtidig er en masse spændende ting at se på undervejs. Og her er Claes, og alle I andre, der skal løbe i Berlin, heldige, da man kommer forbi mange spændende seværdigheder, historiske bygninger og monomenter, når man løber 42,195 km gennem Berlins gader.
Claes Fischer 38 år og maratondebutant i Berlin
|