|
Grete nyder at løbe i naturen. |
|
|
|
|
Skrevet af Leif K Andersen
|
|
Torsdag, 22. april 2010 12:38 |
|
Grete Nielsen. 46 år
Løber i 6.30 gruppen.
Er Sygeplejerske i modtagelsen på Regionshospitalet i Holstebro
”Jeg startede med at løbe i 2009, inspireret af en svigerinde og løb mit første ½ Maraton i november i Mejdal” siger Grete.
Grete har som ung spillet håndbold, men med uddannelse, skiftende arbejdstider og små børn har der ikke været tid og overskud til at dyrke sport. "Efterhånden som børnene er blevet større har jeg fået mere tid til mig selv. Det jeg nyder nu, er at kunne snøre skoene og løbe ud i naturen når jeg har tid og lyst til det. Og netop det at kunne løbe en tur i al slags vejr er noget jeg nyder” siger Grete.
Også det at være med i Avis-Maraton er noget Grete nyder. Det at der her er plads til alle, både nybegyndere og etablerede løbere og den måde man hjælper hinanden er helt fantastisk og så får man snakket med en masse rundt på turene. Om mandagen løber hun i den nystartede løbeklub i Mejrup
Grete har meldt sig til Berlin Maraton i september og glæder sig meget til turen hvor det var meningen hun ville løbe sit første Maraton, - ”men det går jo rigtig godt, så nu har jeg fremskudt debut’en og løber Københavns Marathon pinse lørdag ”
|