|
Skrevet af Leif K Andersen
|
|
Onsdag, 07. april 2010 20:29 |
|
Maria Raskumar 37 år.
Er uddannet Sundheds og Socialhjælper og arbejder på Plejehjemmet Mellemtoft.
Maria kom her til Danmark fra Sri Lanka som 13 årig ved familiesammenføring. Blev senere gift med Anton som også er fra Sri Lanka og har i dag hus og 3 børn i Nr. Felding. Maria er en frisk pige der ikke er bange for at prøve grænser af. Ud over uddannelsen som Sosuhjælper, er hun også uddannet køkkenassistent og har senere også været i gang med at tage stor kørekort og med hendes gå-på mod skal det også nok lykkes.
Maria startede så småt med at løbe i 2009 og meldte sig til Avis-Maraton i år fordi ”jeg har hørt Karen snakke så meget om det og så har jeg selv fået lyst” Maria startede med at løbe i 8 min gruppen og arbejder sig op igennem feltet og løber nu i 7 min. Gruppen. Som mål i 2010, drømmer hun om at løbe ½ Maraton i Skive d. 12. september.
”Jeg har nu lokket mine 2 piger, min lillebror og hans kæreste med ud én gang om ugen og derudover løber jeg selv et par gange om ugen. Og når Anton er afleveret i Bilka om morgenen tager jeg ofte i Fitness Centret, fordi jeg godt kan lide at holde mig i form og det giver god energi til dagen”.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 07. april 2010 20:35 |