Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmeldingen til den 10. udgave af Avis-Maraton er lukket!

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 916

Vintertræning PDF Udskriv Email
Onsdag, 22. marts 2006 21:03
I sne og slud skal løberne ud. Og det kom de så. 121 personer - og vores trofaste hund Bifi - mødte frem til onsdagens fællesløb.

Der var snebyger, da vi begyndte, og der var stjernehimmel og stille kulde, da vi nåede i mål efter 9,1 kilometer ud omkring Sletten.

Et par grupper valgte deres egne variationer af ruten, og de løb så mellem 8,8 og 9,5 kilometer. Alle kom godt igennem, selv om vi nok ikke ved sæsonens start havde forventet, at vi sidst i marts skulle løbe ad snedækkede og frosthårde stier.

De 10 løbere i 8 minutters-gruppen var rundt på 1.14, mens de 41 i 7 minutters-gruppen brugte knap en time på deres 8,750 (jo den slags måles med tre decimaler...) lange tur.

Der var 47 løbere i 6 minutters-gruppen - og en hund ikke at forglemme - og de var 59 minutter om turen, som de til gengæld også forlængede til 9,5 kilometer.

De 20 personer i 5 minutters-gruppen løb på 45 minutter, mens træner-Søren gav den gas i sub 5 og trak Jens og Henrik rundt på 38 minutter.

Næste onsdag løber vi samme rute igen, men allerede på søndag er der mulighed for at fællestræne igen. Der er både en kortere og en længere rute, og starten går klokken 10.00 - husk at tage hensyn til sommertiden. Og når vi stiller om til sommertid, så må det da blive bare lidt varmere...eller hvad?