|
Tirsdag, 04. november 2008 13:21 |
|
De første dage med tilmelding til Avis-maraton 2009 er overstået, og vi glæder os naturligvis over, at vi allerede er over 100 deltagere - inklusive trænere.
Vi er jo vilde med at få firma-repræsentanter, og det burde firmaerne også være. Det giver et helt særligt sammenhold og gnist, når man er flere (mange) kolleger, der er sammen om at følge et mål. Og mødes hist og her. Holstebro Handelsskole har lagt stærkt ud. Foreløbig er 24 personer fra handelsskolen meldt til, og det kommer ingen andre i nærheden af. Endnu. De næststørste hold tæller én person... Vi venter dog stadig på eksempelvis VIA University College, som sidste sæson stillede med mange folk. Og da tilmeldingsfristen først udløber 1. december, kan meget nås. Så mobiliser kollegerne. Din chef vil synes om dig og dem.
|