|
Det er da godt, at man er på arbejde tirsdag. Lå man nu hjemme på sofaen, ville hovedet rumle med en masse indtryk, bus- og biblyde. Masser af glade løbere, glimt af forpinte ansigter, og en tilfredshed, som peger mod personlige gentagelser på distancen. Eller en udvidelse fra halv til hel. Kort sagt - endnu en fantastisk Avis-maraton-tur er færdig.
Det har været en fornøjelse at være sammen med så mange positive mennesker, og hvis man kunne være sikker på at rende ind i samme type grupper, hvad enten det gjaldt vinsmagning ved Mosel eller kunstkiggeri i London, søgte denne skribent ind på guideskolen med det vuns. Der er naturligvis også den mulighed, at vi etablerer et professionelt amatør-løbehold, som rejser rundt til de store løb og kaster glans og glæde over tingene. Men på den anden side - sådan et tennis-cirkus gider vi ikke. Så hellere mødes nogle onsdage hist og her. På vegne af rejsecentret og Avis-maratons styregruppe kommer lige et TAK FOR I ÅR, så det kan høres. I har virkelig været fantastiske fra start til slut. Også tak til Avis-maratons øvrige samarbejdspartnere (Intersport, teknisk skole, fysioterapeuterne, sikkert flere, som er glemt) for den ildhu, der bliver lagt i projektet. Kommentarer, forslag, ris og ros med henblik på at gøre 2009-sæsonen mindst lige så god (95 procent af det hviler på jer, men det ved I jo...) kan mailes til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
|