|
Avis-maratons løbende maskot, hunden Bifi (noget med en coated retriever...), er tilbage. Bifi har i flere sæsoner være følgesvend med sin følgesvend Bent. Bifi har været så trofast, at der udover grøn saft - til løberne - også har været godbidder til Bifi. Indrømmes skal det dog, at marvrullerne efter lang tids støvsamling blev givet til en værdigt trængende hund i Tvis.
Men nu da Bifi er tilbage, skal vi nok sørge for noget forplejning. Udover Bifi var over 300 to-benene på stikkerne onsdag den 16. april. Det helt nøjagtige antal kan ikke oplyses, da Sub 5 og 5 minuttersgruppen havde for travlt til at oplyse data... Men i de andre grupper var der i alt 291 mod 302 sidste onsdag, så vi ligger heldigvis stabilt. De 61 løbere i 5½ minutters-gruppen var rundt på 23,35. Det er en snittid på 5,28. Der var 66 løbere - og Bifi - i 6 minutters-gruppen, som løb i 24,55. Det er 5,59 pr. kilometer og lidt af en sensation. Gruppen plejer at ramme på sekundet. Det gjorde 6½, som var 27,31 minutter om de 4,2 kilometer. Der var 51 løbere her. 7 minutters-gruppen var den største denne aften med 71 løbere, som i snit løb 6,58 pr. kilometer. Sidst, men bestemt ikke mindst, var der 42 løbere i 8 minutters-gruppen. De var 33,30 minutter om turen rundt omkring Østre Plantage. På gensyn samme tid og sted næste onsdag.
|