|
Finn "Fut" styrer seniorerne |
|
|
|
|
Torsdag, 27. marts 2008 11:11 |
På infomødet onsdag aften bedyrede Lars Hedegård Nielsen - ganske rigtigt - at Avis-maraton ikke er skabt for at tjene penge til Dagbladet. I så fald ville det også være en skidt deal for Dagbladet...
Imidlertid vil vi da gerne reklamere lidt for det, der står i avisen - især når det kan kobles til Avis-maraton og folkene omkring. Og i dagens avis kan du læse om Avis-maratons alderspræsident, 78-årige Finn "Fut" Kristiansen fra Thorsminde, og især om de friske seniorer, han instruerer i gymnastik hver onsdag formiddag. Finn "Fut" er iført Asics løbesko, tights og en t-shirt fra North Sea Beach Marathon, og så har han en rød fløjte om halsen. Den hjælper ham, når der skal skabes opmærksomhed. Men det er stille og roligt, for seniorerne skal have mulighed for at lave øvelserne i deres eget tempo. "Det eneste tidspunkt, vi skal have samtidighed på, er når vi synger fællessang," som Finn fortæller. Finn har løbet adskillige maratonløb. Sidste år i Berlin, og måske vender han tilbage til Rom det år, han fylder 80. "I Rom har jeg otte timer til at gennemfører", siger Finn, som skal med til Amsterdam med Avis-maraton. Der løber han en halv maraton.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 27. marts 2008 11:12 |