Dagbladets Avis-Maraton

Kom med i fællesskabet...

Vigtig info

Tilmeldingen til den 10. udgave af Avis-Maraton er lukket!

Samarbejdspartnere

partnere.gif
avismaraton-logo.gif



Antal onlinetilmeldte: 916

Velkommen til Andreas og de andre PDF Udskriv Email
Mandag, 17. marts 2008 10:16
Så var vi nogle - læs: mig - som omsider kom til fællestræning hos Avis-maraton. Selv om der er tale om smugtræning, viser den store opbakning, at folk gerne viser, hvor interesseret de er i at komme i gang for alvor.

Det er flot, at så mange mennesker møder op, også selv om søndagens vejr var smukt. En særlig hilsen til dem, som når at blive overhalet af den hurtigste gruppe undervejs i forløbet. Godt kæmpet, og husk, at hvis viljen og tålmodigheden er til stede, skal Avis-maraton og Avis-maraton-kammeraterne nok hjælpe resten af vejen.

Noget af det fine ved Avis-maraton (spørger du mig, som er groft inhabil) er det muligheden for at lære nye mennesker at kende, mærke deres gejst og indre styrke. Søndag var 17-årige Andreas med i fem-minutters-gruppen, og hans karakteristiske måde at løsne op i arme og skuldre afslørede, at Andreas er bokser.

Han har væddet med sin træner om, at han kan gennemføre et maratonløb, men Andreas vil mere. Han vil gerne løbe i 3.30. Hvis han ikke gennemfører, skal han løbe 10.000 gange fra side til side i en træningssal. Det er straffen... (på den anden side...et anderledes løb...)

Jeg er nu ikke nervøs for Andreas, som beviste, at der er punch i hans ben. Det bliver spændende at følge ham - og alle jer - andre, de kommende måneder.