|
Sommeren fortsætter med uformindsket styrke og på onsdag lover de igen op mellem 25 og 30¤. Vi har derfor besluttet at de 14 km. som står på planen løbes med 2 x 7 km og med væskedepot på Avisen.
Turen bliver den samme som i søndags, dog på denne måde at vi først løber turen ud over Mejrup Hede og Nørre Bjerg.
1. tur er på 7,2 og går ad Ringvejen, Hornshøjstien, højre ad lægårdvej, venstre ad Mejrup Hedevej, venstre ad Nørrebjerg, venstre ad Mosebyvej, højre ad Hornshøjstien hjem til avisen. Se turen her
2. tur er på 6,98 km. og går ad Hjaltesvej, højre ad stien ved Eurofins, højre ad Ringvejen, Skivevej, Ulsøvej, Nørrelundvej, Rasmus Færchs vej, venstre ad Ringvejen, Skivevej, Fabersvej, Jens Hvidbergsvej, Mads Bjerresvej, venstre ad Lægårdvej, Hornshøjstien, Snerlevej, højre ad Østervang, Lægårdvej hjem til Avisen. Se turen her
På anden tur er der mulighed for at korte af turen flere steder, hvis varmen bliver for meget. Husk altid at give træner/fartholder besked hvis du springer fra undervejs. Har du det skidt pga. af varmen må du ikke bare forlade gruppen uden vi ved hvordan du har det.
Husk at drikke godt med væske hver dag og har du mulighed for det, tag noget med på løbeturen.
Rigtig god tur til alle.
|