|
Skrevet af Leif K Andersen
|
|
Søndag, 09. maj 2010 11:54 |
|
Efter en herlig søndag formiddags løbetur, hvor der bare blev hilst til højre og venstre på Avis-Maraton venner der selv var ude at løbe, eller på til det, er det en fornøjelse at sætte sig ved tastaturet og planlægge onsdagen træningstur.
På onsdag skal vi en tur op over Nørrebjerg, forhåbentlig i aftensol og ikke for meget vind.
Vi løber ad Ringvejen, Hornshøjstien, højre ad lægårdvej, venstre ad Mejrup Hedevej, venstre ad Nørrebjerg, venstre ad Mosebyvej, højre ad Hornshøjstien hjem til avisen. Turen er på 7,2 km.
Da vi skal ud at løbe på offentlig vej er det vigtig vi passer på hinanden og ikke fylder for meget. Løb ikke mere end 2 ved siden af hinanden. Se turen her.
Traditionen tro er der mange der tager til Borbjergløbet mandag aften. Jeg kan desværre ikke selv være med, da min arbejdsskiver har andre planer. Men i ønskes alle en rigtig god tur.
Vi ses på onsdag.
|