Tillykke til Gitte og Kirsten

Der blev trukket lod om et par gavekort i forbindelse med "Liveff Ved Køkkenbordet".

Skrevet 04.02.2017

Der var ikke kun gæster i "studiet" og små-konkurencer, da Leif og Henrik sendte "Livefff Ved Køkkenbordet" onsdag aften. To deltagere i Avis-maraton blev begavet med gavekort på 300 kroner til Intersport i Struer.

Kirsten Nørby, som er en garvet Avis-maratonløber - vandt gavekortet i den lodtrækning, der blev foretaget fordi 300 personer havde meldt sig til AM17, mens Gitte Storm Nielsen fik et gavekort som debutant. Gavekortet til Gitte blev muliggjort, fordi Avis-maraton-træner Marinus Nielsen donerede det gavekort, han vandt ved 150 tilmeldinger, til puljen - og så blev der trukket lod blandt debutanterne.

Tilmeldingen til 2017-udgaven af Avis-maraton slutter sent søndag aften. I skrivende stund - lørdag sidst på formiddagen - er 405 personer meldt til.

10 procent af de tilmeldte har ikke tidligere været med i projektet.