Kvindeløb - et ha'e-ord

Allan Zachariasen påpeger, at det sociale sammenhold er meget vigtigt for at leve sundt. Kvindeløb bryder han sig ikke om.

Skrevet 23.02.2017

Den tidligere topløber Allan Zachariasen er ikke som os andre. Bortset fra topmaven, som kom, da han tog over 20 kilo på sådan vupti, da han indstillede karrieren for 25 år siden, har han været noget anderledes.

Det afslørede han ved info-mødet i aftes.

”Jeg har løbet 120.000 kilometer, men jeg har ikke været ved at dø af grin to gange,” sagde Allan Zachariasen. Hans ligefremme holdninger med sin fynske dialekt fik til gengæld de flere hundrede deltagere i Black Box Theater til at smile.

”Men det er sjovt at løbe. Jeg kan dog kun huske de løb, hvor jeg har vundet eller sat rekorder. De andre løb er væk,” indrømmede Allan Zachariasen, som talte om træning og motivation.

Han mener, der er en tendens til, at folk ikke forbereder sig nok til de løb, de stiller op i, men bortset fra det anerkender han, at folk gør noget – altså træner – uanset om de vil løbe fem, 10, 21 eller 42 kilometer.

Allan Zachariasen fremhævede også det sociale aspekt af løb som en del af en sund livsstil. Stafetløb er populære, fordi de er sociale, mens han ikke bryder sig om ordet ”kvindeløb”.

”Det ord ha’er jeg. Nu har kvinderne i 100 år kæmpet for at blive en del af samfundet, og så begynder de med deres egne løb. Heldigvis er det ved at klinge lidt af,” sagde Allan Zachariasen.

Da han begyndte at løbe maraton i begyndelsen af 70erne, var det en sport for originaler. Der blev kigget efter løbere, der kom i deres træningstøj.

Nu kan maraton være for alle, hvis de vil.

Det hæftede Peter Kjeldbjerg, der er chefredaktør på Dagbladet Holstebro, sig også ved i sin velkomst.

”At alle kan lære at løbe maraton kan vi takke en bevægelse som Avis-maraton for. Det er fantastisk, at løb er trukket ned på et plan, hvor alle kan være med,” sagde Peter Kjeldbjerg.