Træner Kitt Andersen


Navn: Kitt Andersen

Årgang: 1967

Familie: Kæreste med Bent der er træner i 5 min gruppen, har en søn og 2 yngre bonusbørn.

Arbejde: SSP-medarbejder i Struer Kommune

Hvorfor begyndte du at løbe?

Har stort set altid løbet. Men mit første ½ maraton var i 2002. Mit første Maraton var i 2006 og mit første Ultraløb var i 2007.

Hvad er din bedste løbeoplevelse?

Ud over mit første ½ maraton, så har der været rigtig mange, bl.a. tiden på Landsholdet, løbet i Sahara, Mors 100 miles, Swiss alpine og løbet fra Holstebro til Berlin, bare lige for at nævne et par stykker. Og så vil jeg da også lige nævne at alle maraton turene med avis-maraton, de har været en fantastisk oplevelse for mig hver eneste gang. Det fællesskab og glæder der udvises af alle deltagere, er en fantastisk oplevelse i sig selv. Alene de fælles trænings dage onsdag og søndag er en fornøjelse, da det altid er præget af humor, glæde, livslyst og fællesskab, som man slet ikke kan undvære.

Hvorfor vil du gerne hjælpe andre med at komme i form i Avis-maraton?

Glæden ved at se andres glæde og jubel, når de har nået deres mål om det er 3 km eller maraton det er lige meget, men den rus og lykkefølelse der udvises, skaber sådan en livsglæde. Og hvis jeg kan hjælpe nogen med små gode råd, så synes jeg det er skønt når de små fif så også lykkes for hvert enkel løber.

Hvorfor er det en god ide at deltage i fællestræningen?

Man kan dele sved, glæd og jubel sammen med andre og så er det letter at komme af sted i løbeskoene, når det er i fællesskab med andre og så ved man at man altid får hjælp/ opmuntring til at komme igennem de dage hvor løbeskoene bare vil løbe den anden vej og helt ærlig det oplever vi alle dage ☺

Hvad er din livret?

Pasta retter er nok det mest foretrukne og hvis der så er engang chili rejer i – så er det mums ☺

Hvilken musik kan du bedst lide at lytte til?

Hører meget forskelligt lige fra Michael Falch til Rammstein. Jeg er så heldig at have en søn der er total musik nørd og dermed lærer jeg meget om forskellige musik typer som er yderst inspirerende og lærerigt.

Hvad er den bedste film, du har set?

Livet er smukt, En verden udenfor og så lige Die hard (men nok mest pga. Bruce Willis ☺).

Min drømmerejse går til?

Vil rigtig gerne tilbage og gør MDS i Sahara færdig. Men der er en del løb jeg gerne vil prøve rundt omkring i verden, bl.a. går den kommende træning med målet til Ecotrail i Stockholm og DM i 100 km. Begge lø løbes med kæresten.