Gavekort-vinder er fundet

102 personer har meldt sig til Avis-maraton de seneste 14 dage. De har deltaget i en lodtrækning.

Skrevet 25.01.2016

Blandt 102 personer, der har meldt sig til Avis-maraton mellem den 11. og 25. januar, trak Karen Andersen en vinder af et gavekort til en værdi af 500 kroner.

Gavekortet kan indløses hos Intersport i Struer.

Den heldige vinder blev Dorthe Kjeldsen fra Holstebro. Hun er dermed den anden person, der har vundet et gavekort til Intersport, og det eneste, hun har gjort, er at være ude i god tid.

Du kan også nå at blive begavet. Hvis vi er over 500 deltagere, når tilmeldingsfristen udløber, trækker vi lod om yderligere et gavekort på 500 kroner blandt dem, der melder sig til fra nu og frem til fristen den 4. februar.

Tillykke til Dorthe.